Rygestop

Hvis du er ryger, bruger e-cigaret, snus eller nikotinpræparater tilbyder Sundhedscentret et gratis rygestopkursus.

Alle, der bor eller arbejder i Sønderborg Kommune kan gøre brug af Sønderborg Kommunes rygestop tilbud.

Det kan være svært at stoppe med at ryge, men det kan lade sig gøre.

Ofte skal der mere til, før du bliver tobakken kvit. Så selvom du tidligere har forsøgt at stoppe, er det værd at forsøge igen. Det vigtigste er, at du er motiveret for at holde op. I et rygestopforløb får du støtte til at komme gennem dit rygestop og holde fast i din beslutning om at være røgfri.

Et rygestopkursus starter med en kort afklarende samtale over telefon, hvor vi aftaler dit videre rygestopforløb.

Sundhedscentret tilbyder forskellige typer af rygestopkurser. På et rygestopkursus får du støtte til at komme ud af din afhængighed og holde fast i din beslutning om at være røgfri og nikotinfri. Rygestopkurset er til dig, hvad enten du er ryger, bruger e-cigaret, snus eller nikotinpræparater.

Tilbuddet er gratis for alle, der bor eller arbejder i Sønderborg Kommune.

Du kan også få gratis telefonisk rygestoprådgivning ved Stoplinien.dk. eller hjælp via app’en E-kvit.

Rådgivningen varetages af en professionel rygestoprådgiver. Forløbet handler om, at du finder din vej til at kvitte tobakken og til et røgfrit liv.

Kontakt Sundhedscenteret Sønderborg Kommune

Rygestopsrådgiver
Grundtvigs Allé 150
6400 Sønderborg

E-mail: rygestop@sonderborg.dk

Tlf. nr.: +45 88 72 41 84

Telefontider:

Mandag - fredag: 8.00 - 9.00