Rejserådgivning og rejsevaccination
Vi tilbyder rådgivning og vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser. Rådgivning foregår primært ved vores sygeplejerske.
De fleste rejser til udlandet, især rejser udenfor Europa, nødvendiggør vaccinationer og helbredsmæssige forholdsregler.
En konsultation med rejse vaccinations rådgivning og planlægning koster 300,00 kr. med i denne pris er gebyr for den 1. vaccination, som man kan få samtidig, såfremt det er en vaccine (Hepatitis A (smitsom leverbetændelse A) og Difteri /stivkrampe, der haves i lægehuset.
Planlægger du en udlandsrejse, er det en god idé at kontakte vores sygeplejerske mindst 6 uger før afrejse med henblik på vaccinations planlægning.
Medbring:
- Dokumentation for tidligere vaccinationer
- Beskrivelse af rejsetype, rute, varighed og afrejsetidspunkt
Vi har de mest benyttede vacciner på lager, men ved mere specielle vaccinationer, bestilles vaccinerne hjem til dig.
Ønsker du selv at finde ud af hvilke vaccinationer, du skal have, er der i konsultationen kun sat tid af til selve vaccinations proceduren, og der er ikke tid til uddybende spørgsmål i forhold til de valgte vaccinationer. I dette tilfælde kontakter du vores sekretær for bestilling af de ønskede vacciner, og for en tid til selve vaccinations konsultationen, som koster 175,00 kr.
Ønsker du selv at søge information om udlandsrejse og vaccinationer, kan du gøre det på Statens Serum Instituts hjemmeside link herunder eller på hjemmesiden Fit for travel, link herunder, hvor du også finder kort over, hvor der er risiko for Malaria, og brugbar information om Malaria profylakse.