Psykiske lidelser

Psykiske Lidelser (depression, angst, ADHD mm.)

Hvis du får medicin for en psykisk lidelse, skal du én gang årligt komme til en årskontrol. Du skal selv booke en tid til årskontrollen.

Ved årskontrollen får du først en tid hos sygeplejersken, hvor der tages blodtryk, blodprøver, hjertekardiogram, urin undersøgelse og du bliver vejet. Der er en livsstilssamtale, hvor du bliver spurgt ind til livsstil, motion evt. rygning, forbrug af alkohol, medicin eller stoffer.

Ca. 1 uge efter kommer du til opfølgning hos lægen, hvor I også gennemgår din medicin med henblik på eventuelle justeringer.

Læs mere om psykisk sygdom i patienthåndbogen på sundhed.dk ved at klikke her. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/

Læs mere om de forskellige psykiske sygdomme på Psykiatri Fondens hjemmeside. Der er også små film om psykiske tilstande. Ligeledes er der gode oplysninger om stress.

Læs Sundhedstyrelsens råd vedrørende stress