Knogleskørhed (osteoporose)
Knogleskørhed – også kaldet osteoporose – rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand og anses som en ’usynlig sygdom’, idet den typisk først opdages efter et knoglebrud, fx i hoften eller ryggen. Man regner med, at ca. 400.000 danskere har knogleskørhed, og heraf er kun 60.000 udredt og i behandling. Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Årsagerne til knogletabet er bl.a. stigende alder, medicin, arvelige faktorer og livsstil.
Knogleskørhed kan både forebygges og behandles. Den medicinske behandling af knogleskørhed kan være nødvendig, hvis knoglevævet skal øges eller flere knoglebrud skal forhindres eller udsættes.
Når du er i behandling for osteoporose, og IKKE bliver fulgt på Gigthospitalet, skal du en gang årligt komme i lægehuset til en årskontrol. Du skal selv booke en tid til årskontrollen.
Ved årskontrollen får du først en tid hos sygeplejersken, hvor der tages blodtryk, blodprøver, hjertekardiogram, urin undersøgelse og du bliver vejet.
Ca. 1 uge efter kommer du til svar hos lægen, hvor I også gennemgår din medicin med henblik på eventuelle justeringer.
Du kan finde flere oplysninger om osteoporose på Osteoporose foreningens hjemmeside.
Læs mere om osteoporose i patienthånbogen på sundhed.dk ved at klikke her.